Kære medlem

 

Ungdomsskolen ind i fremtiden

I vores lederforening er vi klar til et spændende 2026 og allerede den 13.-14. januar samles mange af vores gode kollegaer til lederuddannelsesforløbet med Komponent.

Det er vores forventning, at det igen bliver et par dage med både fagligt og kollegialt udbytte.

Kredsbestyrelseskonference

Den 20. januar har vi kredsbestyrelseskonference i Middelfart, hvor hovedbestyrelsen i fællesskab med alle kredsbestyrelser har dialogen om aktuelle emner i vores lederforening.

Årsmødekursus/Årsmøde

Vi glæder os til, at vi kan mødes i Munkebjerg til vores Årsmødekursus/Årsmøde. Vi er nu klar til at modtage din tilmelding og håber at se rigtig mange til et par gode dage.

Årsmøde og årsmødekursus 2026

Vi kan bl.a. glæde os til oplæg af Rasmus Meyer og Sofie Münster. Igen i år vil der være rum for dialogen med lederkollegaer på tværs af landet.

Godt nytår til jer alle.

 

Stig Munk-Hansen

Konstitueret formand

Godt nytår.jpeg