OK26
LU har den 24. marts 2026 indgået forlig med KL om fornyelse af aftaler og overenskomster. Forliget vil bl.a. betyde en markant forhøjelse af grundlønnen pr. 1. april 2027.
Med virkning fra den 1. april 2027 forhøjes følgende:
Grundløn
Grundløn 46 + 19.400 hæves til grundløn 46 + 35.400.
Grundløn 48 + 7.600 hæves til grundløn 48 + 23.600.
Grundløn 49 + 5.200 hæves til grundløn 49 + 15.200.
(Tillæg er i 31.3.2000-niveau)
Pensionsforhøjelse
Pensionsbidraget forhøjes fra 17,3% til 17,45%.
Forhøjelse af fritvalgstillæg
Samtidig sker der en forhøjelse af pensionen og det såkaldte fritvalgstillæg (individuelt valg om lønudbetaling eller pensionsindbetaling).
Fritvalgstillægget hæves fra 1,7 % til 2,68%.
Ud over ovenstående er medlemmer af LU omfattet af de generelle forbedringer, der er aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Det betyder bl.a. en lønregulering pr. 1. april og 1. oktober 2026.
Alle aftalte vilkår i forliget vil blive indskrevet i overenskomsten snarest muligt. LU orienterer, når overenskomsten er færdigredigeret.