I forbindelse med LU's årsmødekursus og årsmøde 2026 fik ungdomsskoleformen langt om længe sin egen sang!
Sangen hedder NU RYKKER VI SAMMEN. Tekst og musik er skrevet af Pernille fra Favrskov og Nanna fra Aarhus.
NU RYKKER VI SAMMEN
VERS 1
Vi er samlet her i dag om vores fælles sag
Det de unges liv det handler om så de bli’r til den de ska’
De finder ud og hjem
De finder sig en ven
I en verden der bliver større når man vokser dag for dag
OMKVÆD
Nu rykker vi sammen
Er du ny eller gammel
Vi er skoler for hjerte, hoved og hånd
Vi bygger broer,
lærer unge at turde
fold’ sig ud, for det er
UNGDOMSSKOLEÅND
VERS 2
Fællesskaber sker på tværs af alder, køn og by.
Det er her de får en chance for at blive til på ny.
De kommer som dem de er
Hos os er de noget værd
For vi skaber fællesskaber det er godt at være i.
Omkvæd: Nu rykker vi sammen…
VERS 3
Har de go’e ideer kan vi sætte dem i spil
Unges stemme den skal bruges, og vi hører hvad de vil.
De unge si’r til og fra.
Og pludselig så sker det bare
At de har skabt noget godt i verden, hvor de nu hør’ ekstra til.
Omkvæd: Nu rykker vi sammen…